Marketingkoordinator
- Kom med på vores spændende rejse

 
dnp Visiosign – Birkerød / Karlslunde

Vi søger en marketingkoordinator, som kan bidrage til udvikling og vedligeholdelse af vores online såvel som offline markedsføring. Du bliver en vigtig del af vores marketingafdeling, hvor du i tæt samarbejde med teamet, vil koordinere og drive marketingaktiviteter både nationalt og internationalt.

dnp Visiosign er på en rejse hvor vi netop har sammenlagt to virksomheder og er i gang med at lancere ny fælles identitet, ny www, nyt katalog og ny fælles fortælling. En lancering der skal inddrage vores kunder, partnere og øvrige økosystem. Vi arbejder med B2B kunder direkte i Skandinavien og via partnere i resten af verdenen – med fokus på England, USA og Asien.
 
Dine opgaver:
  • Giv ideerne liv og skabe indhold på tværs af kanaler, lande og målgrupper
  • Planlægge, udføre og evaluere kampagner – primært online
  • Planlægge, udføre og evaluere events
  • Understøtte og spare med partnere og salg om materialer og kampagner
  • Direkte koordinering med leverandører
 
Din profil og kompetencer:
  • Du er en teamplayer og formår at løse opgaverne med en positiv indstilling og i god dialog med kunder og kolleger.
  • Du er en stærk visuel og kommunikativ formidler
  • Du er løsningsorienteret og føler dig hjemme som koordinator/projektleder
  • Du er serviceminded og kan omsætte dine kollegaers gode idéer til visuel handling
  • Gerne 2-3 års erhvervserfaring
  • Du har måske erfaring med Umbraco, Analytics og Ads
  • Du er struktureret og elsker overblik
  • Du har flair for brugen af sociale medier - med fokus på LinkedIn
  • Du har lyst til at have både en kreativ og udøvende rolle på forskellige typer opgaver
  • Du er en stærk kommunikator på både dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)

Vi tilbyder:
En spændende og udfordrende fuldtidsstilling med ansvar og indflydelse, samt rig mulighed for personlig udvikling. dnp Visiosign har lokationer i både Birkerød og Karlslunde. Du vil blive en del af et lille team i form af en nær kollega og med tæt sparring til din nærmeste leder i marketing og intern kommunikation. Endvidere er du i tæt samarbejde og en del af et større team der har stor føling med kunderne og begejstringen for vores produkter.
 
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og flere andre fordelagtige medarbejdergoder.

Ansøgning
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne din på mail allerede i dag, sammen med dit CV, Send ansøgning til: fda@dnpvisiosign.com
Spørgsmål til ansøgningsprocessen kan mailes til HR Manager Flemming Dan Andersen.

Yderligere information til stillingen specifikt, kan fås hos Head of Communication & Innovation Katrine Kristensen på kk@dnpvisiosign.com
 

Lets Work
together

Vi leverer mange typer af skærmløsninger og samarbejder tæt med vores kunder om at skræddersy en løsning der afspejler organisationens behov og ønsker.
Kontakt os