Key Account Manager

Opsøgende salgsprofil til moderne IT-og Konsulentvirksomhed med speciale i skærmbaserede løsninger til moderne digitale bygninger.
 
Har du erfaring fra IT/AV og har du erfaring med og interesse for internt kommunikations- og løsningssalg? Så kan dette være jobbet for dig! 
 
 
Jobbet
Med reference til virksomhedens VP, Global Sales får du ansvaret for at udvikle salget af virksomhedens produkter i første omgang i Jylland og på Fyn. Dette sker i tæt samarbejde og med support og støtte fra virksomhedens team af øvrige kompetente salgs- og supportmedarbejdere

 

Opgaver og ansvarsområder
  • Ansvar for udarbejdelse af egne målsætninger i forlængelse af overordnede mål og strategi
  • Opsøgende salg rettet mod potentielle private og offentlige kunder – herunder opstart af nye kundeområder
  • Tilbudsgivning, kundepleje og rådgivning til eksisterende såvel nye kunder i egen kundeportefølje
  • Deltage i koordinering og strategisk arbejde med marketing, salg og serviceaktiviteter
  • Deltagelse på kundeseminarer, messer, udstillinger o.l.
  • Daglig brug af og vedligeholdelse af CRM
  • Budgetansvar for egen kundeportefølje
  • Lyst til at dygtiggøre sig indenfor sit fagområde og følge med i udviklingen
  • Lyst til diverse ad hoc-opgaver indenfor arbejdsområde

 

Din profil
Vi søger en KAM, der har erfaring med IT/AV løsnings- og rådgivningssalg indenfor skærmbaserede løsninger til moderne digitale virksomheder til distrikterne Jylland og Fyn. Du evner at have mange bolde i luften ligesom din personlighed gør, at du kan skabe og udvikle relationer på alle niveauer. Som en dygtig formidler kender du til salgsprocesser, hvor fokus på resultater og vedholdenhed er vigtige elementer. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men en kommerciel uddannelse suppleret med teknisk interesse og erfaring indenfor IT/AV-området vil være en fordel.
Qua din erfaring og godt købmandskab har du opbygget en kommerciel og teknisk værktøjskasse, der gør dig i stand til at udvikle salget til nye og eksisterende kunder. Du arbejder struktureret, målrettet og selvstændigt, men i tæt samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere. Du behersker engelsk og gerne kendskab til øvrige skandinaviske sprog. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du har et gyldigt kørekort til bil og en fordel med bopæl på Fyn eller Jylland.

 

VisioSign tilbyder
En attraktiv stilling i en virksomhed med stort vækstpotentiale og som igennem 20 år har været first-mover indenfor sit område. For den rette person giver dette gode personlige udviklingsmuligheder. VisioSign har et uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer, der bidrager til et godt samarbejde. Løn og kompensationspakke forhandles på et konkurrencedygtigt niveau med baggrund i din erfaring og resultater. Tiltrædelse efter aftale. Du er velkommen til at kontakte Søren Kræmmergaard på telefon +45 61 20 11 23 for nærmere oplysninger. Alle henvendelser behandles fortroligt.
 
 
 
Om VisioSign
VisioSign udvikler, producerer, sælger, servicerer og hoster digitale skærmbaserede løsninger til intern kommunikation, vejvisning, lokale- & møderumsskærme, digitale receptioner og visuelle digitale løsninger.
VisioSign er en del af dnp denmark, der er verdens førende leverandør af optiske displayløsninger. dnp denmark er en del af den japanske koncern Dai Nippon Printing Co. Ltd.
Med udgangspunkt i innovative løsninger og stor kundevenlighed og support har VisioSign opnået en stærk markedsposition med et stort markedspotentiale i supplerende anvendelse af virksomhedens teknologi i nye skærmløsninger og produktserier m.m. Se mere på www.visiosign.com og www.dnp-screens.com.
 
 

 

Ansøg direkte til: sk@dnp.dk
 
Ansøgningsfrist inden: 30/1-2021

 

 

Lets Work
together

Vi leverer mange typer af skærmløsninger og samarbejder tæt med vores kunder om at skræddersy en løsning der afspejler organisationens behov og ønsker.
Kontakt os